Snart min tur

Så er det snart min tur til at fylde år, og jeg tror, jeg vil ønske mig en skærmvæg så jeg kan opdele mit syværelse, så jeg kan skærme lidt af for alt mit rod af stoffer og mønstre, for jeg bruger også værelset som kontor, og det kunne være rart, at sidde ved computeren uden at kunne se alt det roderi. Jeg ved, man kan få nogle rigtig flotte skærmvægge og så vil jeg også ønske mig en kæmpe planlægningstavle, der kan hænge over mit skrivebord, så jeg kan holde styr på livets arrangementer.

Jeg plejer ikke være så god til at lave ønskeseddel, og det gør jo så, at jeg nogen gange har fået noget, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal med. Til jul fik jeg en Iphone taske, og min første tanke var, hvad skal jeg med den, men jeg er faktisk blevet super glad for den, så det kan gå begge veje.

Skriv en kommentar