Helt utrolig

I går var vi alle sammen til 96 års fødselsdag hos oldemor, som vi kalder hende. Det er min farmor, som trods sin høje alder, stadig bor i eget hus, og stort selv klarer alt selv. Hun havde i anledning af sin fødselsdag inviteret os til frokost, hvor hun selv havde sørget for sild, ost og lagkage og så havde vi købt smørrebrød med for hende.
Hun er helt vild med æg og rejer, så dem havde vi bestilt som luksus smørrebrød, så det var et helt måltid i sig selv.
Det må være mærkeligt at blive så gammel, at man overlever sin mand og børn, og nu kun har børnebørn og oldebørn tilbage. Vi gør alt hvad vi kan for at besøge hende ofte og hjælpe hende med hus og have, selvom det nu holder hårdt, at få lov til at lave noget for hende. Hun er en sej gammel kone.

Skriv en kommentar